Samfund

Lokale Team Rynkeby-hold har lørdag nået Paris

Team Rynkeby holdene fra Odense og Ringe har i dag nået til målet i Paris efter otte dage i sadlen og godt 1.200 kilometer tilbagelagt.

Fredag aften ankom holdene til sidste stop på hotel i Compeigne, hvor der var der gjort klar til afslutningsfest inden lørdagens sidste etape til Paris

Med kun 91 km tilbage, hvoraf de 28 km er en paradetur gennem byen, er holene nu endelig i mål.

Vejret har de sidste par dage været perfekt til cykelløb med temperaturer mellem 14 og 23 grader, og en let brise, dog modvind, og en skyet himmel.

En uge med en del udfordringer

Team Rynkeby holdene har ellers haft en hård uge, hvor der i 4 dage har været regn og temmelig koldt – en skarp kontrast til sidste års tur, hvor der ikke var en eneste dag uden varme og sol. De kolde temperaturer og våde dage har da ogsåsat sine spor på holdet, hvor nogle har haft svært ved at holde varmen, og at cykle i vådt tøj.

Ikke bare et cykelhold

Udover træning har alle deltagere bidraget med en række indsamlingsevents og sociale arrangementer, for der er ikke bare tale om et cykelhold. Deltagerne forpligter sig til at deltage i en række events.

Team Rynkeby samler penge ind til fordel for Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Kommentarer